M4 Danmark

Vores drøm er at se Jesu efterfølgere skabe og multiplicere fællesskaber over hele Danmark.

Mere infoEvents

Multiplicerede menigheder i Danmark

Vores vision er at se en bevægelse af menighedsplantning, der formerer sig og spreder sig over hele Danmark. I M4 tror vi på, at når vi står sammen som ét legeme i Kristus, kan vi se vores nation fyldt med levende fællesskaber – celler, grupper og menigheder af troende – i alle egne af landet og blandt alle etniske og kulturelle grupper.

Assessment

M4 Teamprocessen begynder med, at menighedsplanteren gennemgår en grundig vurderingsproces. Det er ikke en bestået/ikke-bestået-test, men derimod en ærlig og detaljeret tilbagemelding til planteren om deres erfaring inden for fire hovedområder: kald, karakter, kemi og kompetence.

Afklaringsprocessen består af en selvevaluering og et vurderingsinterview, der ledes af et kompetent team. Til sidst præsenteres en sammendragsrapport med interviewernes vigtigste observationer og anbefalinger for menighedsplanteren. Disse indsigter danner et stærkt fundament for den videre mentoring.

Coaching

M4 Coaching er et én-til-én-forløb mellem menighedsplanteren og en coach. Formålet er at hjælpe planteren og deres team med at bevæge sig fra, hvor de er nu, til der, hvor de tror, Gud ønsker, de skal være – ved at følge Helligåndens ledelse og blive mere Kristus-lignende.

Coachens rolle er at fremelske det, Helligånden allerede har lagt ned, og hjælpe menighedsplanteren og teamet med at være lydige mod det, Gud siger til dem. Coachen arbejder for, at planteren bliver den mest effektive leder, samtidig med at projektet for menighedsplantning bliver så frugtbart og virkningsfuldt som muligt.

Facilitering og læringsfællesskab

I M4 Teamprocessen er læringsfællesskabet centralt – et samarbejde, hvor nøglepersoner får de bedste samtaler om de vigtigste emner. Facilitatoren sikrer, at processen starter godt, forløber smidigt og munder ud i en klar handlingsplan for de næste seks måneder.

Forløbet strækker sig over 2,5 år med fem samlinger og fokus på fire hovedtemaer: Master (efterfølgelse af Jesus), Mission (nå mennesker med evangeliet), Multiplication (discipelskab og lederudvikling) og Movement (reproducerbare kirkeformer). Mellem samlingerne arbejder teamet videre med online undervisning og coaching.

Vi hjælper med at skabe samtalen omkring 
 i jeres lokale kontekst

M4 Ready

M4 Ready er et 9-måneders online- og lokalt hybridforløb, der introducerer unge voksne til efterfølgelse af Jesus, lederskab og menighedsplantning. 

 

 

Gennem undervisning, praksisøvelser og fællesskab får deltagerne mulighed for at opdage deres kald, udvikle karakter og styrke deres kompetencer. Forløbet fungerer som en fødekæde til den videre M4-proces og hjælper kirker med at identificere, forme og udruste fremtidige ledere og menighedsplantere.

Digital læring

Det digitale læringsforløb består af omkring 80 undervisningsmoduler og interviews med erfarne menighedsplantere fra en europæisk kontekst om relevante emner inden for menighedsplantning. Når hver deltager gennemgår forløbet, kan de reflektere over deres egen læring og, hvordan den kan anvendes i deres egen sammenhæng.

 

Forløbet suppleres med en journal med dynamiske individuelle- og teamøvelser. Den giver plads til at skrive personlige refleksioner og fungerer som et redskab til åndelig formning.

Team

Christina Kjær & Thomas Christensen

Ledere M4 Danmark

Christina og Thomas har tidligere været præstepar i Kirken i Kulturcenteret og var med til at starte Åbenkirke i Herning (2008). Siden har de plantet Åbenkirke København (2019) & Hillerød (2025). De bruges ofte i både Europa og USA til at inspirere og udfordre kirkeledere og menighedsplantere. Sammen brænder de for at se nye, sunde menigheder vokse frem og for at udruste ledere til at leve modigt i deres kald.

Torsten Conrad

Assessment & Coaching

Tidligere stifter og planter af Projekt Kirke i Hjørring. Torsten er lektor i ledelse og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet og bruger i dag sin erfaring til at understøtte flere kirkeplantninger gennem træning og rådgivning. Han kombinerer praktisk erfaring fra menighedsliv med dyb indsigt i ledelsesudvikling og organisationsprocesser.

Thomas Willer

TeamProces og Læringsnetværk

Doctor of Ministry i menighedsplantning, planter og leder af Regen i København og Aalborg Vineyard. Han er en del af Vineyard Danmarks ledelse og engageret i udviklingen af menighedsplantning både nationalt og internationalt. Med stor erfaring og et strategisk blik arbejder Thomas for at skabe bæredygtige menigheder, der er stærke i både mission og fællesskab.

 

M4 Europa historien

Kontakt os

Vil du vide mere om M4?
Har du et team, der ønsker at blive en del af næste M4-proces, så kontakt:
Thomas Willer – 22 17 73 40

 

Er du interesseret i M4 generelt, så kontakt:
Christina Kjær Christensen – 26 39 86 68

[email protected]